Positive Energier

Velkommen til min blog, hvor jeg vil forsøge at give dig inspiration til at skabe de positive energier i dit liv. Jeg er af den overbevisning, at det vi sender ud er også det vi får tilbage. Så er du positiv i dit liv skaber dette positive relationer i forhold til dine opgivelser, og dit liv kommer mere i flow.

Mange søger lykken, men hvad er lykke….? Vi har alle hver vores model af verden og derfor er begrebet lykke også forskellig fra person til person. Jeg tror dog på, at hvis man generelt er positiv og glad i sin hverdag – og lever i nuet – så må det være en form for lykke for de fleste mennesker.

En stor del mennesker er eksperter i at fokusere på problemerne og hvordan de skal løses, men ved at fokusere meget på problemer bliver de blot endnu bedre til at finde problemer. Hvis man i stedet fokuserer på mulighederne i udfordringerne (mere positiv formulering af ordet problemer), får tingene meget lettere et positivt udfald.

Lysten til at lave denne blog udspringer fra min egen udvikling i forbindelse med et studie til positiv psykologi vejleder samt en coach uddannelse. I forbindelse med disse uddannelser fik jeg for alvor øje på, hvad den positive tænkning har af betydning for vores velbefindende. Jeg fik derfor lyst til at udbrede dette budskab til dem der måtte have brug for det og lyst til at læse om det….